Jastina fik råd til at betale sine skolepenge

Ved grundlovsfesten i Rødding og ved flere andre lejligheder for nylig blev der samlet ind til Jastina, som på første år er lærerstuderende i Mwansa i Tanzania.

Jastina stammer fra Kasheshe - vores venskabsmenighed i det nordvestlige Tanzania. I et år har hun læst til lærer på universitetet i Mwansa. Jastinas enlige mor har knoklet hård for at understøtte sin datters studier. Desværre døde moren for kort tid siden, og Jastina var ikke længere i stand til at betale sine skolepenge. Det betød, at det første studieår så ud til at være spildt. For hvis ikke pengene blev betalt, kunne Jastina ikke gå til eksamen midt i juni. 

Heldigvis lykkedes det for os, at samle et tilstrækkeligt stort beløb, som blev sendt med Pastor Karoro hjem. Vi håber, at høre fra Jastina, når hendes eksamen er vel overstået. Tak til alle jer, der støttede. 

Del dette: