På besøg i Kasheshe 2019

Af Bertil Christensen, Venskabskomiteen.

Hvor har jeg savnet at mødes med vore gamle venner i Kasheshe; specielt dem, jeg ikke nåede at se sidste år. Der smuttede 2 døgn i Dar es-Salaam pga. maveonde, og en dag forsvandt da flyselskabet glemte en afgang – sikke noget, men ting sker. Jeg var hurtig frisk og min flybillet dækkede en tidligere afgang.

Så i år var der ingen vej udenom: Vores gode ven Jovinary Karoro færdiggjorde i december 2018 en bachelor i Freds- og konfliktmægling og skulle have sit eksamensbevis. Alle studerende fra hele skoleåret samles den sidste lørdag i juni, hvor de får udleveret eksamensbeviser. Vi talte lidt for sjov om, at jeg nok dukkede op. Min rejseagent hørte om det, fandt billige billetter og … vupti! var min rejseplan klar. 

Overrækkelse af eksamensbeviser i Nairobi

Jeg var 4 dage på Day Star University i Nairobi, Kenya og fik et værelse på kollegiet. Universitetet er privat, utrolig pænt og flot beliggende med kollegieplads til de fleste elever. Der er i øvrigt god, billig kantine og mulighed for selv at lave mad, og desuden har de eget hospital og fællesbad med bruser, som giver lidt vand de fleste dage. Altså virkeligt gode forhold.

Der boede også resten af familien: Noviatha, hans kone, børnene Ebenezer, Deborah og Peniel (8, 5 og 2 år), lillesøster Jionia og mor, Clementina. Det var rigtig hyggeligt og vi fik lært hinanden at kende igen. Over 700 elever modtog bevis i år og der blev gjort noget ud af hver eneste én. Sikken en dag. Festlig og lang.

Jastina i Mwanza

Herefter afgang med bus lørdag kl. 21 fra Nairobi, Kenya mod Karagwe, Tanzania. Et kort skift ved grænsen næste morgen og ankomst i byen Mwanza ved Victoriasøens syd-ende. Her mødtes vi med Jastina Joshua. En pige på 22 år fra Karagwe, som i foråret pludselig mistede sin mor, der døde af cancer. 

Nu har I hjulpet hende med at klare første skoleår og eksamen den 8. august. Hun er dybt taknemmelig, og jeg skal hilse og takke mange gange fra hende. Hun har det sødeste væsen og bliver en god lærer. Hvis bare vi kan hjælpes ad med at finde de små midler, der skal til, så hun færdiguddannes og kan klare sig selv fremover. Jeg håber inderligt det bedste for hende.

Ankomst til Karagwe

Næste morgen var der afgang kl. 6 fra Mwanza med bus til Karagwe. Først en ½ times smuk sejltur over den sydlige ende af søen, så på bussen igen og afsted. Efter en laaang tur og mange spændende og flinke mennesker, var vi hjemme i Karagwe mandag kl. 17.

Den næste uge boede jeg hos Karoro. Jeg føler mig hjemme og godt tilpas med både familien og de lokale. Vi har det sjovt sammen – humor og tanke-gang ligner hinanden – ironi og jysk underspil passer godt til Østafrika. 

Dagene blev brugt på besøg hos venner og familie i bjergene mod vest og nordvest og i Kayanga, i Karoros egen kirke og på markeder i Kayanga og Omorushaka, som er de to byer nord og syd for Karoros hjem. Og så to dage på besøg i Kaheshe: Første dag på besøg i Nyakisimbi kirke med pastor Iromba, som besøgte os i Danmark i 2016, og hos Advera, Fulgence og Guidence, som var vore gæster i Danmark i 2008. Anden dag mødtes jeg med menigheds-rådet i Kasheshe med pastor Leopold Materu. 

Menighederne i Kasheshe og Nyakasimbi

Vi drøftede de store fremskridt, der sker for kirken i Kaheshe og Nyakisimbi. 5 nye menigheder er under opbygning oveni de sogne, som vi kender i forvejen. Derfor har det været nødvendigt at dele Kasheshe i 2 nye pastorater: 

  • Nyakisimbi pastorat, som består af 3 gamle og 2 nye sogne samt et missions-område på vej. Drives af pastor Iromba 
  • Kasheshe pastorat, som er vores oprindelige venskabsmenighed, består af 5 gamle sogne og 2 nye missions-områder på vej.

Kasheshe er en lille landsby i bjergene ligesom 3 af de andre små landsbyer med kirke. En femte kirke har adresse nede i dalen i nærheden af sumpen. 

De 2 nye missionsområder ligger på den anden side af sumpen og floden. De består fortrinsvis af udflyttere fra tættere beboelser ret langt væk. De nye landsbyer vokser konstant og flere byer kommer til, fordi det er et godt sted at dyrke jord og drive fiskeri. 

Troens plads i dagligdagen

Troen på Gud og Jesus er her ligeså basal som behov for fødevarer og vand. Tilflytterne har derfor brug for kirke og præst. De opsøger selv Kasheshe og spørger “vores” præst, Leopold Materu, om at måtte blive optaget i kirken hos ham. Kirken i Kasheshe har et godt ry, og præsterne, tidligere Karoro, nu Materu, evangelisterne, menighedsråd, kor og søndagsskoler sørger for aktivitet, der er synlig og gavnlig for det kristne budskab på en måde som passer befolkningen. Jeg har måske ikke gennemskuet alt, hvad de gør; men ærlighed, åbenhjertighed i troen og støtte til hinanden i dagligdagen skaber fundamentet for, at Kasheshe er så populær. Selv de fattigste hjælper dem, der er endnu fattigere. Der er mange eksempler på, at nogen, der havde valgt en anden kirke, skifter til Kasheshe efter kort tid, fordi de alligevel ikke føler sig hjemme de andre steder. Dét forstår jeg godt - jeg bliver selv glad af at være sammen med vennerne i kirken.

Når der så samtidig er støtte fra og samhørighed med Rødding, Løvel, Pederstrup med lidt støtte til uddannelse af evangelister og søndagsskolelærere, ja, så føler menigheden virkelig, der er nogen, der tager dem alvorligt.

Venskab mellem menigheder

Jeg oplever det meget personligt og hjerteligt, hver gang jeg besøger dem eller har haft besøg derfra. Jeg kan unde jer alle den oplevelse. Det er nemt at være sammen: Vi kommer alle fra “landet”, vi har samme tro og samme humor. Og vi tænker på nogenlunde samme måde. Der er bare lidt forskel i størrelsen af landbrug, størrelse af familie og størrelse af menigheden. 

Vi kan måske endda hjælpe kirken i Danmark, ved at lære af Kasheshe, hvordan de aktivt bruger kirkens fællesskab, så folk selv opsøger det. Og så er det en rigtig god ide “at træde stien imellem os fra begge ender” – at mødes ansigt til ansigt.

Jeg skal hilse mange, mange gange fra alle i Kasheshe, og tak for sidst fra Karoro til jer, der mødte ham omkring Himmelske Dage. Med håb om et fortsat og udbygget venskab mellem “Rodding, Lovel, Pederstrup na Kasheshe” fra pastor Leopold Materu. 

Der er mange flere oplevelser at dele med Jer dernede fra. Jeg håber at tage det med i Arken en dag.

Veloverstået eksamen. Karoro med kappe og hat.
Festlige overrækkelse af eksamensbeviser. Karoro sidder i midten med sine særlige udmærkelser. Tolv af de 700 studerende fik en ekstra anerkendelse for deres dygtighed. Karoro var en af de tolv.
I Mwanza mødtes Bertil med Jastina på 22, som fik hjælp til sine studier af gode folk fra Rødding, Løvel og Pederstrup.
Gæstfrihed og glæde. På besøg hos en af evanglisterne i Kasheshe-området. Det er Bertil længst til højre.

Endnu et besøg fra venskabsmenigheden

Til maj får vi igen besøg fra Tanzania. Pastor Karoro besøgte os også i sommeren 2012. Da var han her sammen med tre andre fra Kasheshe. Nu kommer han alene. Danmission har inviteret ham til at deltage i Himmelske dage på Heden, det store kirkelige stævne i Herning i Kristi himmelfartsweekenden. Karoro kommer i god tid inden arrangementet og får på den måde også tid til at aflægge os et besøg.

De præcise planer for hans ophold hos os er ikke lagt fast endnu. Men det er meningen, at han medvirker ved guds-tjenesten i Rødding kirke søndag den 19. maj. Der bliver ganske givet også andre lejligheder til at møde Karoro.

Karoro er ikke længere præst ved vores venskabsmenighed i Kasheshe. Siden sit forrige besøg her har han i tre år videreuddannet sig ved et universitet i Nairobi i Kenya, hvor han har studeret freds- og konfliktmægling. Studierne er blevet støttet dels af Karagwe stift, som Kasheshe hører til, og dels af enkeltpersoner i vores lokalområde.

Gennem mine studier har jeg lært, at konflikter udvikler sig og bliver så alvorlige, fordi de fleste ledere mangler færdigheder i konfliktmægling, skriver Karoro i et brev til os. De fejler, når de ikke i tide griber ind i en konflikt og forhindrer, at ejendele bliver ødelagt og mennesker bliver dræbt.

Karagwe stift grænser op til Rwanda, som blev hærget af det store folkedrab i 1994.

Jeg besøgte Rwanda i forbindelse med mine studier og så, hvad der var sket under folkedrabet, fortæller Karoro. Mine tanker var, at hvis de rwandiske ledere havde lært konfliktmægling, så ville det have været muligt at undgå folkedrabet.

Karoro har nu afsluttet sine studier og skal fremover arbejde med freds- og konfliktmægling i hele Karagwe stift. Han slutter: Der er virkelig brug for mægling i vores område, så mennesker kan blive sat fri og opleve fred i deres liv, sådan som Gud ønskede, da han skabte os i sit billede.

Ved besøget i 2012 overrakte Karoro en oversigt over de gode resultater, der er opnået igennem venskabet mellem menighederne i Tanzania og Danmark. Menighedsrådsformand Jens
Vestergaard tager imod.

Baggrunden for venskabsforbindelsen

På et visionsmøde i januar 2005 for det nye menighedsråd i Rødding kom ideen om at få en venskabsmenighed første gang på tale. Vi ville gerne i praksis udfolde den tanke, at vi er medlemmer af en stor kirke og har kristne brødre og søstre ud over jorden. Ved at få ansigter og navne på medlemmerne af en anden luthersk menighed bliver det konkret og nærværende. Vi ville gerne fokusere på venskabet - ikke starte et nyt projekt. Venskab opstår, når man slår følge. Det rummer en gensidig forpligtelse. Og det kræver to parter, som både ønsker at give og modtage. I løbet af 2005 fik vi kontakt med Kasheshe Sogn i Karagwe Stift i det nordvestlige Tanzania. Kontakten blev etableret gennem Danmission og Stiftsledelsen i Karagwe.

Under et besøg i sommeren 2005 mødte Else Bjerg og Sune Hjertmann Frederiksen præsten i Kasheshe og 3 medlemmer af sognekomiteen der. Der kom nu ansigter på vores nye venskab, og vi fik talt om, hvilket indhold, vi kunne forestille os i venskabsforbindelsen. Derefter kunne vi lave en formel aftale. Den blev formuleret og underskrevet i løbet af vinteren 2005-2006. I samme periode blev forbindelsen udvidet, så det nu er hele Rødding, Løvel og Pederstrup Pastorat, der er med, og ikke kun Rødding sogn. Kasheshe Sogn har 6 menigheder. Under en tur til Karagwe i september 2006 var Sune Hjertmann Frederiksen med til en gudstjeneste i Rugabo menighed, Kasheshe sogn. Der afleverede han den underskrevne venskabsaftale sammen med hilsner og billeder fra Rødding, Løvel og Pederstrup.

Indhold
Venskabsforbindelsen drejer sig først og fremmest om, at vi følger med i hinandens liv og husker hinanden i vores bøn og tanker. Vi vil gennem breve og billeder fortælle om vores liv og dagligdag her i pastoratet og høre nyt fra Kasheshe, så vi lærer mere om, hvordan det er at være kirke og kristen der. Når der kommer nyt fra Kasheshe, vil vi lægge det på vores hjemmeside, og noget af det vil vi bringe i Sognet. Vi vil have menighederne i Kasheshe sogn med i kirkebønnen.

Lidt om Kasheshe Sogn

Kasheshe ligger i den sydlige del af Karagwe stift. Det er et område uden bymæssig bebyggelse. Mod syd grænser sognet op til et naturreservat, hvor der ikke bor mennesker. Langt de fleste i sognet ernærer sig ved landbrug. Dels ved at dyrke afgrøder, som man spiser, dels ved at dyrke især bananer og kaffe til salg. Det er et udkantsområde. Det viser sig bl.a. ved, at der ikke er uddannelsesinstitutioner udover grundskoler (op til 7.klasse). Sognet har 1 præst til de 6 menigheder. Nogle af menighederne er gamle og veletablerede, andre er meget mindre og mere skrøbelige. De små menigheder ligger i områder, hvor flertallet af befolkningen er katolikker. Til hver menighed er der ansat en evangelist, som står for gudstjenesten de søndage, hvor præsten ikke er tilstede. Det er også evangelisten, der står for begravelser, når præsten ikke kan nå frem.