Meget er ændret i den gamle Rødding kirke
Viborg stifts Folkeblad, 6. juni 1958
Den store restaurering er fuldført meget smukt, og kirken genindvies ved en festgudstjeneste paa søndag.
Naar Rødding sogns menighed paa søndag samles i sin gamle sognekirke, vil den for første gang have lejlighed til at se resultatet af det restaureringsarbejde, der siden efteraaret er blevet gennemført i og paa kirken, og som har medført væsentlige ændringer navnlig for selve kirkerummets vedkommende. Arbejdet har omfattet en god del praktiske forandringer og forbedringer - ogsaa i henseende til kirkegængernes bekvemmelighed - men det, der springer mest i øjnene, er, at det meget og overordentlig interessante træværk, kirken rummer, farvemæssigt er blevet ført tilbage til en stilhistorisk korrekt og meget harmonisk overensstemmelse, som man vil kunne glæde sig stadig mere over, for hver gang man kommer i kirken.
Restaureringsarbejdet, der er blevet udført under ledelse af arkitekt Ebbe Norn, Horsens, i samarbejde med nationalmuseet, startede i efteraaret med, at kirkens gamle blytag blev taget ned. Den bærende trækonstruktion under blypladerne var gammel og mør, og den blev erstattet af en ny konstruktion, som skulle kunne holde langt ud i fremtiden. Dernæst blev de gamle blytagplader smeltet og støbt om, saadan at kirken i dag staar med et tag, der baade udvendigt og indvendigt er helt nyt.
Nyt kapel, nyt tag, og orglet flyttet
I kirkegaardens nordøstlige hjørne gik man i gang med at opføre et kapel, som nu for længst staar færdigt. Foruden selve kapelrummet indeholder det et toilet, og i kælderen er der indrettet redskabsrum og oplagsrum.
Af andre større arbejder i forbindelse med restaureringen skal nævnes, at orglet, der hidtil har haft plads paa et pulpitur i kirkerummets vestlige ende, er blevet sænket og anbragt inde i selve taarnrummet. Derved har nogle gamle pulpiturpaneler, hvorpaa de 12 apostle er malet, og som før var delvis usynlige fra kirken, kunnet flyttes, og de er nu anbragt umiddelbart foran orglet som adskillelse mellem kirkerummet og taarnrummet.
Det vil glæde kirkegængerne, at der er lagt nyt, lyst parketgulv i kirkestolene, saa træk og fodkulde skulle kunne forhindres, og dertil kommer, at samtlige kirkestole er blevet forsynet med polstrede skumgummihynder, der paa en overordentlig behagelig maade tager det haarde af stolene.
Hvad derud over er sket, er den ikke mere nødvendige, men set fra et kirke- og stilhistorisk synspunkt nok saa interessante farvemæssige restaurering af kirkens særprægede træværk, et arbejde, som en af nationalmuseets sagkyndige, kirkemaleren Georg N. Christiansen, Silkeborg, har haft ansvaret for.
En smuk og korrekt farvemæssig helhed
En af de vanskeligste opgaver i denne forbindelse var restaureringen og konserveringen af Balzar Reinats alterbillede, der er signeret 1753. Det er efterhaanden stærkt medtaget af tidens tand og af tidligere tiders ikke særlig vellykkede restaureringsforsøg, men det er lykkedes Georg N. Christiansen at fjerne alle disse spor, saa billedet, der kendes i samme udførelse fra Mejrup kirke ved Holstebro, nu staar rent og klart og i de samme farver som fra den oprindelige malers haand.
Balzar Reinat boede i sin tid i nærheden af Bækkelund mølle, og efter hvad Hugo Mathiessen nævner i sin beskrivelse af Viborg snapsting, fandt han sine kunder blandt den landadel, er kom paa snapstinget. Det er sandsynligt, at han her har mødt Margrethe Dorotea Braes, der var enke efter Anders Kjærulf til Sødal, og som skænkede altertavlen til kirken. Hendes og hendes mands navnetræk sidder i smedejernsgitteret ved alteret.
Den meget smukke herskabsstol, som staar i kirkens nordvestlige hjørne, er blandt det træværk, hvis oprindelige farver er fundet frem, malet op og konserveret, saa de ved regelmæssig vedligeholdelse skulle kunne holde lige saa længe som selve træet, de er malet paa. Paa denne herskabsstol ses et spejlmonogram med bogstaverne D.I. Stolen er skænket af Didrik Iversen, der ejede Sødal efter Kjærulf. Ved spejlmonogrammet staar ogsaa aarstallet 1753, hvad der maa bero paa en misforstaaelse, idet Kjærulfs enke, som det fremgaar af signaturen paa alterbilledet, da endnu sad paa Sødal.
Det store, udskaarne epitafium paa den nordre korvæg over Werner Parsberg, der ejede Sødal til sin død i 1649, er ligeledes blevet restaureret, og det samme gælder prædikestolen, som Parsberg skænkede til kirken i 1646, og som nu staar med de farver, den bar i 1753, altsaa antagelig de oprindelige.
Paa gavlene af de to øverste kirkestole under prædikestolen findes Dorthe Munks og Christoffer Parsbergs vaaben. De var ogsaa synlige før restaureringen, men de er nu ført tilbage, saa de staar i de heraldiske farver fra omkring 1590.
I mange aar stod i begge sider af kirkeskibet ved overgangen til koret to gamle trægavle. Engang i trediverne var glansen gaaet saa meget af dem, at man besluttede at gemme dem paa loftet, men ved restaureringen nu er de blevet fundet frem igen, og efter at de er blevet malet op, er de blevet anbragt Pederstrup aaderes gamle pladser, den ene, saa den for præsten danner indgang til prædikestol-trappen. Begge gavle har engang baaret nogle smaa udskaarne alabastbilleder, antagelig af engelsk oprindelse. Det er lykkedes kirkemaleren at finde fem af disse smaa billeder, som nu er sat paa plads i gavlen ved prædikestolen.
Foruden det meget specielle og meget dygtigt udførte malerarbejde, som kirkemaleren har lavet, er alt det øvrige træværk i kirken, loftet, kirkestolene og orglet, blevet malet i dæmpede graa og blaa toner, og det er paa en meget smuk maade lykkedes at fremkalde en farvemæssig enhed og ro i det dejlige kirkerum.
Ved genindvielsesgudstjenesten søndag eftermiddag prædiker biskop Chr. Baun, og ved samme lejlighed hører menigheden for første gang kirkens nye organist, fru Ingeborg Nielsen, Viborg, som menighedsraadet netop har udvalgt til embedet blandt fem ansøgere.
I forbindelse med festgudstjenesten har menighedsraadet arrangeret et samvær i forsamlingshuset, hvor magister Stiesdal fra nationalmuseet vil fortælle om kirkens inventar.
Samlede udgifter paa ca. 80.000 kr.
Det samlede arbejde, opførelsen af kapellet medregnet, har kostet ca. 80,000 kr. Heraf betales 20,000 kr. af et statstilskud, nationalmuseet har ydet et tilskud paa 2600 kr., em indsamling i sognet til formaalet har givet 7000 kr., og resten af udgifterne betales med et laan, der er optaget i stiftsmidlerne.
Murerarbejdet ved opførelsen af kapellet er udført af murermester A. Bach, Batum. Tømrerarbejdet ved kapellet og kirkens tag: tømrermester Holger Hansen, Rødding, tømrer- og snedkerarbejdet i kirken: tømrermester P. Sloth, Rødding, malerarbejdet - med undtagelse af det specielle, som kirkemaler Christiansen har udført, malermester Hans Boe, Rødding, blytækkerarbejdet: blytækker Michaelsen, Hvidbjerg, Thy, sanitetsinstallationerne: smedemester Børge Skov, Rødding, og tagrender: cykelhandler Harald Christensen, Rødding.
als
Flere artikler om renoveringen
-
Rødding kirke lukkes midlertidig
-
Antependet i Rødding Kirke
-
Renovering af Rødding Kirke
-
Restaurering af Rødding kirke
-
Inventaret i Rødding kirke er en historisk perle
-
Rødding kirke sidst restaureret i 1958
-
Meget er ændret i den gamle Rødding kirke
-
Blytækkeren arbejder efter de århundredgamle principper

