Blytækkeren arbejder efter de århundredgamle principper

Viborg stifts Folkeblad, 6. november 1957

I disse dage får Rødding kirke sit gamle tag støbt om som led i en gennemgribende restaurering og istandsættelse.

De 700 blyplader, der i mere end halvandet hundrede år har dækket taget på Rødding kirke, er i disse dage ved at blive støbt om, og inden længe vil den smukke gotiske kirkebygning fremtræde med en funklende ny tagbelægning, der kan modstå storme, rusk og regn i de kommende hundrede år.

Blytækkerens og blystøberens arbejde er et håndværk helt for sig, måske det eneste i landet, der ikke betjener sig af den moderne tekniks fremskridt. Blytækker C.H. Michaelsen, Hvidbjerg, Thy, er den ene af landets tre blytækkere, og han kender sit håndværk til bunds. I 1893 startede hans far en blytækkervirksomhed, som den nu 64-årige søn driver, og metoderne ved støbning og opsætning er i hovedtrækkene de samme.

Arbejdet kræver nemlig følelse, siger tækkeren i en pause mellem to støbninger, og vi arbejder altid med pladefremstillingen på stedet, hvor den nøjagtige tilpasning bedst kan foretages. Vi anvender aldrig nyt bly, men kun det gamle, der smeltes om og suppleres med et parti til at dække det svind, der altid vil være ved omstøbningen.

Den århundredgamle metode

Som mine forgængere gennem mange hundrede år anvender jeg denne metode, siger Michaelsen: Smeltet bly med en temperatur på 360 grader hældes op i en sandform med målene en halv gange to meter. Sandet i bunden skal være meget fint bakkesand - her er det fra Emil Højlunds bakker - og den mindste sten eller ujævnhed medfører, at pladens styrke nedsættes. Hver plade skal være 2½ millimeter tyk, og der bruges fire liter smeltet bly pr. styk, så vægten bliver omkring 25 kilo. Når pladen er størknet, klippes den til og falses, hvorefter opsætningen kan begynde. Er vi flittige, kan vi fremstille 100 plader om dagen, og der ligger altså syv dages støbning på et tag af Rødding kirkes størrelse.

- Foretager De selv opsætningen?

- Ja, den endelige afretning er sammen med støbningen mit job, når et kirketag skal tækkes. Så længe jeg kan klare det, eksisterer min forretning, men skal det overlades til andre, vil jeg hellere holde op.

- De fører en omflakkende tilværelse?

- Ja, det halve af året er jeg altid på farten sammen med mine to hjælpere, hvoraf den ene har været hos mig i 30 år, og vi fører faktisk en sigøjnertilværelse. Jeg har en stor bus, som er vores spise- og opholdsrum, og hvor vi kan hygge os, når dagsværket er endt. En gang om ugen er vi som regel hjemme hos familien i Thy, og så får vi proviant med til en hel uge. Om vinteren går vi i hi ligesom bjørnene.

Har tækket en fjerdedel af landets kirker

- Har de tækket mange kirker?

- Danmark har omkring 1200 landsbykirker, og deraf har jeg haft arbejde på en fjerdedel. Det kan være et både farligt og slidsomt job, fordi vi må arbejde udendørs i al slags vejr, men vi kan lide det. Starup kirke ved Haderslev var vor hidtil største entreprise, men også Haderslev domkirke tog sin tid. Vi arbejdede på domkirken 10 somre i træk i forbindelse med en stor restaurering, og derunder havde jeg for øvrigt mit eneste alvorlige uheld. Jeg faldt ned fra tre meters højde og brækkede benet, og det kostede mig et halvt års fravær fra tækkearbejdet.

- Er det trods alt ikke nådigt sluppet i Deres bestilling?

- Jo, vi arbejder ofte i meget store højder og færdes på spinkle stilladser, men så længe svimmelheden ikke plager, bliver jeg ved.

Nok arbejde og fri konkurrence

- Er der arbejde nok?

- Ja, og fri konkurrence! Vi er tre, der kappes på livet løs, men der er nok til os alle. Jeg har bestillinger på blytag langt frem i tiden og kan regne med god beskæftigelse, fordi fredningsbestemmelserne for de danske kirker foreskriver, at blytagene skal bevares. Der er 100 års garanti på de tage, jeg lægger, men man har set blytage bestå op til 150 år, før en udskiftning blev nødvendig. Støbningen og en pinlig akkurat opsætning er grundlaget for det gode tag, og det har vi altid sørget for at holde os for øje.

Den ene side af Rødding kirkes tag er nu helt færdig, og adskillige har undret sig over, at farven på de enkelte plader er meget varierende. Om det er pænt eller ej, er vel en smagssag, men Michaelsen kan trøste de utilfredse med, at taget vil se ensartet ud om kort tid. Grunden til nuancerne er temperatursvingningerne under støbningen. Den ene dag er det lunt vejr, og pladerne bliver lyse, medens det den næste dag kan storme og regne, og så bliver de mørkere i farven.

Kirkens indre har Nationalmuseets bevågenhed

Omstøbningen af blytaget er kun en del af det omfattende restaurerings- og reparationsarbejde, der skal foretages i Rødding kirke. For tiden er rummets indre forandret til ukendelighed, og menigheden vil ved genindvielsen blive præsenteret for en kirke, der tager sig ikke så lidt anderledes ud end den, de er vant til.

- Nationalmuseet har vist stor interesse for Rødding kirkes restaurering, fortæller pastor Haaning-Andersen. Set ude fra er bygningen gotisk, men det indre er en sand mangfoldighed af stilarter. Prædikestolen fra 1646 er et typisk stykke renæssance-håndværk, altertavlen, der menes at være lavet på grundlag af en tidligere tavle i Viborg domkirke, er barok, og præste- og degnestolene i koret er ornamenteret med rokokko-figurer. Interessen samler sig om udsmykningen, der i øvrigt vil blive restaureret af Nationalmuseets egne folk.

Orglet kommer nu til sin ret

- Hvilke ændringer foretages i kirkens indre?

- Det mest iøjnefaldende bliver orglets placering. Hidtil er en stor del af klangen blevet opslugt af et tomrum bag orglet, og eksperterne mener, at en placering noget nærmere gulvet vil give en bedre lyd. Prædikestolen og lydhimlen har hidtil siddet unaturligt højt og vil blive sænke, og gulvarealet bliver forsynet med egeparket. Kirkestolene, hvoraf et par er gamle herskabsstole fra den tid, kirken hørte under Sødal, vil blive malet, og bag alteret indrettes et skab til messetøjet. Apostelbillederne, der hidtil har ført en upåagtet tilværelse i den smalle, nedre ende af skibet, anbringes, så de bliver synlige for kirkegængerne.

I øjeblikket bærer kirkens indre tydeligt præg af håndværkernes færden, og klenodier som malerier og alterkalke opbevares i præstegården. Om nogle måneder regner man med at være så langt fremme, at genindvielsen kan finde sted, men det er et betydeligt arbejde, der endnu er tilbage.

Kirken får sit eget kapel

I et hjørne af kirkegården støbes for tiden fundamentet til et længe savnet kapel. Det bliver ikke stort, men det vil løse et problem. Under kapellet indrettes toiletter, som man også hidtil har savnet.

Arbejdet med istandsættelsen, bygningen af kapellet og restaureringen har ikke været udbudt i licitation, men er antaget på grundlag af arkitekt Ebbe Nordens beregninger. Udgifterne bliver 71.000 kr., hvoraf menighedsrådet skaffer de 21.000 kr. En husindsamling for nylig gav 7000 kr., og hertil kommer et beløb fra stiftsmidlerne, tilskud fra Nationalmuseet og et beløb fra kontoen: efterbetalt kirkeskat. Blytaget koster 12.500 kr., kapellet 15.000 kr., Nationalmuseets restaureringer 18.000 kr. og den øvrige istandsættelse 30.000 kr.

hasse.